De store linjer i 2023: Mere i lønningsposen og en meritgivende uddannelse

Af Stine Svarre Gaardhøj

Hvor skal de store slag kæmpes i 2023?

- De store sværdslag, og noget som bliver definerende for politiets fremtid, er den kommende flerårsaftale, som de politiske partier skal forhandle på plads i slutningen af året. Det er den, som sætter rammerne for dansk politi de kommende år. Ved seneste flerårsaftale var det nærmest en hel reform med omlægning af Rigspolitiet, oprettelse af NSK og de 20 nye nærpolitistationer.

- I Politiforbundet har vi kritiseret flerårsaftalerne for at være for kortsigtede, når man kun planlægger to-tre år frem i tiden. Det begrænser udviklingsmulighederne for at få et politi, som kan løse nye opgaver. Det bliver desværre også ofte parametre som måltal eller lignende, der definerer, hvad politiet skal løse, frem for at det er politifagligheden, man lytter til. Det vil vi gerne være med til at lave om på. 

Hvorfor er en ændring af politiets basisuddannelse nødvendigt?

- Der er akut behov for en udvidet og meritgivende politiuddannelse, da den nuværende basisuddannelse på to år og fire måneder mangler tid til generelle og væsentlige læringspunkter. Det bør være en uddannelse, som kan akkrediteres, og som giver merit. Selvfølgelig skal politiets uddannelse udvides og udvikles i takt med, at kriminaliteten ændrer karakter og bliver mere kompleks.

- Allerhelst så Politiforbundet, at bacheloruddannelsen blev genindført, men som minimum skal uddannelsen være meritgivende, så man kan bygge videre på den. Det ville måske også åbne op for muligheden for forskning af politiets arbejde. Her halter Danmark desværre gevaldigt bagefter i forhold til andre sammenlignelige lande og i forhold til andre fagområder.

Politiforbundet arbejder for, at man dropper SU’en til politielever for at komme rekrutteringsproblemer til livs. Hvorfor tror du, det vil hjælpe?

- Det skal ikke stå alene, men man vil få et bredere grundlag ved at rekruttere ud fra, at man tilbyder løn under hele uddannelsen og ikke kun i praktikperioden, som det er i dag. Det vil betyde, at personer, som allerede er i job og måske har stiftet familie, og som drømmer om et karriereskifte, vil få lettere ved at søge ind til politiet, hvis de ikke tvinges til at leve for en SU. Kriminalforsorgen gik fra SU til løn på deres uddannelse, og derfor mener jeg også, det er realistisk for politiet.

- Men det skal følges op af andre tiltag, og det er vigtigt, at arbejdsgiver også fokuserer på fastholdelse af nuværende kolleger, for det hænger uløseligt sammen med at blive bedre til at rekruttere. Man bør gøre alt for, at arbejdsmiljø, fleksibilitet og seniorpolitik prioriteres højt, så politifolk ikke søger ud, og for at potentielle ansøgere har lyst til at søge ind. 

Vil Politiforbundet stadig have 15.000 politifolk i 2033 – og er det overhovedet realistisk?

- Det hænger sammen med ønsket om en langsigtet plan for, hvad man vil med politiet. Politiforbundet mener, at 15.000 politifolk inden for de næste ti år er en realistisk plan, hvis politikerne fortsat har et ønske om at dansk politi skal sikre et trygt og tillidsfuldt velfærdssamfund og et politi, som er rustet til at løse alle slags opgaver.

- I dag er vi i alt 11.450 politifolk, når man tæller alle politielever og politifolk på Grønland og Færøerne med. Det gør dansk politi til en af de mindste politistyrker i forhold til befolkningstal sammenlignet med de nordiske lande og Vesteuropa. Der er simpelthen for få polititimer til at udvikle, efteruddanne, løse nye og komplekse indsatser samt være proaktive. Seneste opgørelse af tilgodehavende frihed for politiansatte taler sit tydelige sprog – der mangler folk til at nå det hele. Politiet skubber i øjeblikket mere 1,8 millioner tilgodehavende frihed foran sig. En udvidelse af politistyrken på lang sigt er helt nødvendig. Politiforbundet foreslår derfor et løbende ekstraoptag på godt 300 politifolk om året over en tiårig periode.

Løn og ansættelsesvilkår står meget højt på Politiforbundets dagsorden.

Kan politifolk forvente at få mere i løn ved OK24?

- Jeg er selvfølgelig optaget af, at vores medlemmer skal have en ordentlig løn. Inflationen og de høje energipriser har ramt alle danskere, og huspriserne i de største byer er tårnhøje, så det er de færreste politifolk, pædagoger, lærere og sygeplejersker, som har råd til at købe en bolig hér – og det er et problem.

– Ikke bare for den enkelte, men for diversiteten og sammenhængskraften i vores samfund. Løn og ansættelsesvilkår står meget højt på Politiforbundets dagsorden. Jeg ved, at mange kolleger har et ønske om mere i løn og mulighed for at stige i løn gennem hele arbejdslivet. Der er ingen tvivl om, at politifolk er mere værd, og at lønnen er en vigtig del af den anerkendelse.

- Ved overenskomstforhandlingerne er Politiforbundet en del af et stort fællesskab, som forhandler samlet på vegne af mange forskellige faggrupper i staten. Statens forhandlere skal forsøge at få forhandlet så stor en samlet ramme som muligt hjem, og derudover vil der formentlig være puljer til de enkelte faggrupper. Det er for tidligt at spå om forhandlingerne, men de private overenskomster, som forhandles netop nu, bliver interessante, da de kommer til at give en indikator for lønrammen.

Yngre kolleger har på det seneste udtalt utilfredshed med, at de skal gå senere på pension end deres ældre kolleger. Er du enig i, at det er uretfærdigt, og hvad kan der gøres?

- Det gælder for alle borgere i Danmark og i rigsfællesskabet, at pensionsalderen stiger i takt med, at vi bliver ældre. Det besluttede et flertal i Folketinget i et velfærdsforlig tilbage i 2006, hvor der blev lavet en reform. Der er ingen på arbejdsmarkedet, der er fritaget for den stigende pensionsalder, heller ikke politifolk. I Politiforbundet er vi klar over, at det kan medføre uens økonomiske vilkår, hvis man ønsker at lade sig pensionere tidligere. Da det er en politisk beslutning, er den ikke sådan lige at ændre, men det er noget, vi fremfører i regi af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

- Vi er også meget bevidste om, at vores medlemmer er særligt udsatte, da de har et psykisk og fysisk hårdt arbejdsmiljø, og det er langt fra alle, som kan blive ved med at arbejde, til de er over 70 år. Det er organisationen og arbejdsvilkårene slet ikke skabt til, så det kræver en helt anden tilgang til arbejdsmiljø og opgaveløsningen fra arbejdsgivers side, hvor også seniorordninger og fastholdelse af kolleger skal fylde meget mere, end det gør i dag. 

Hvad med polititjenestemænd på Grønland og Færøerne – har Politiforbundet helt glemt dem i 2023?

- De er bestemt ikke glemt. Det er en højt prioriteret opgave at få gjort op med de væsentlige forskelle og uretfærdigheder, der eksisterer i løn- og ansættelsesvilkår for kollegerne i Grønland i forhold til Danmark og Færøerne. Derfor er det særdeles utilfredsstillende at opleve stilstand i forhandlingerne omkring overenskomsten for 2020, som omfatter de grønlandske kolleger.

- Vi presser på over for CO10, som forhandler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Kollegerne på Færøerne er vi ligeledes opmærksomme på, da de ofte oplever at blive glemt eller komme bag i køen i forhold til nye tiltag. Og sådan skal det naturligvis ikke være.