Hvornår bliver politiets rekrutteringsudfordringer taget alvorligt?

I Politiforbundet frygter vi, at det kommer til at presse vores medlemmer endnu mere i forhold til arbejdsmiljø, sagsbunker og sagsbehandlingstider, weekendfrekvenser og mindre synlighed i gadebilledet – noget som borgerne kommer til at mærke. 

Før arbejdsgiver og politikere  begynder at oprette taskforces og akutudvalg og ty til hovsaløsninger, skulle man måske stoppe op og undersøge, hvad årsagen til det faldende optag er? Kan vi blive ved med at gemme os bag forklaringen om de små årgange?

For nyligt blev tallene for optaget på velfærdsuddannelserne offentliggjort. Det var endnu engang nedslående læsning. Politikere og meningsdannere var hurtige til at kalde det ”bekymrende” for samfundet og for vores velfærdsstat. Færre og færre unge vil i dag uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Kriminalforsorgen og Forsvaret står i samme situation og har store udfordringer med at rekruttere. Vi kæmper om de samme unge, og det er alles kamp mod alle.

Bornholms Politi har ikke fået tilført nye elever fra de seneste tre hold fra Politiskolen, har foreningsformanden på Bornholm fortalt mig. Det kan selvfølgelig mærkes i den daglige drift og vagtplanlægning, hvor de mangler folk.

 

Mange politifolk kan gå på pension i morgen

I mange år har Politiforbundet arbejdet for at få tilført flere ressourcer og dermed flere politifolk til at løse opgaverne. Ved de seneste flerårsaftaler har der også været politisk velvilje til at opnormere politiet. Derfor gør det ekstra ondt, når det ser ud som om, det ikke lykkes at nå målet om i alt 11.700 politifolk ved udgangen af 2023. Om vi overhovedet kan forblive på de 11.400 politifolk, som vi er nu, vil tiden vise. Et bekymrende stort antal politifolk kan gå på pension i morgen, hvis de vil, og dertil kommer dem, der har søgt og fået orlov fra politiet. Det vælger i gennemsnit godt hundrede politifolk årligt at gøre. Så der er nok af ubekendte i regnestykket.

Samtidig står dansk politi i en situation, hvor der i forvejen ikke er timer nok i forhold til antallet af opgaver, der skal løses. Der mangler simpelthen en langsigtet politisk plan for, hvordan vi får udvidet antallet af polititimer, så de flugter med opgaver og samfundsudvikling. Vi mangler tid til at efteruddanne, og vi skubber mere end en million tilgodehavende frihed foran os. Vi kan ikke hente vikarer ind, sådan som andre brancher kan, til gengæld har vi fået et massivt ekstra arbejdspres alene på grund af den digitale udvikling. Arbejdsmiljø, borgerbetjening og trivsel lider under den utilstrækkelige dimensionering af dansk politi.

Allerede nu kan politiet mærke nogle af konsekvenserne ved de lave optag. Bornholms Politi har ikke fået tilført nye elever fra de seneste tre hold fra Politiskolen, har foreningsformanden på Bornholm fortalt mig. Det kan selvfølgelig mærkes i den daglige drift og vagtplanlægning, hvor de mangler folk. Og hvilken politikreds bliver det næste gang, som ikke får tilført nye elever?

Det store spørgsmål fra såvel politisk som fra arbejdsgivers side burde derfor være: Hvad gør vi for at vende udviklingen?

Lad os begynde en ærlig og seriøs dialog om, at der skal tænkes langsigtet og helhedsorienteret. Jeg tror ikke på, at man kan skrue på et enkelt håndtag og derved vende udviklingen. Der er brug for, at man tænker hele vejen rundt. Lige fra en forbedret basisuddannelse til mere faglighed i opgaveløsningen samt et konstant fokus på arbejdsmiljø og trivsel – og med bedre mulighed for at skifte politikreds. Hvis ikke disse områder indgår i en samlet rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, nytter snuptagsløsninger for at få flere studerende ikke spor.  

Politiet skal være en attraktiv arbejdsplads

Fastholdelse og rekruttering hænger uløseligt sammen. Det løser ikke problemet, at man sætter alt ind for at rekruttere nye, hvis man glemmer at fastholde de medarbejdere, man allerede har.

Politiet skal være en attraktiv arbejdsplads, som kan rumme en mangfoldig gruppe mennesker. Lige nu er der en stor gruppe af pensionsmodne politifolk, som potentielt kunne trække pensionskortet og dermed nærmest trække tæppet væk under politiet. Det kan derfor kun gå for langsomt med at få implementeret gode seniorordninger, der kan få de ældre kolleger til at overveje at blive lidt længere.

Dansk politi skal være en moderne og rummelig arbejdsplads, hvor fleksibilitet og faglighed går hånd i hånd, hvor trivsel og arbejdsmiljø er i fokus, hvad enten man er pensionsmoden, ung, mand, kvinde, har en anden etnisk oprindelse end dansk eller på anden vis ikke passer ind i de stereotype kasser, mange ofte forbinder den politiansatte med.

I Politiforbundet har vi fortsat en vision om, at der skal tilføres flere ressourcer og flere politifolk – nærmere bestemt skal vi være 15.000 politifolk om godt 10 år. Men det er kun realistisk, hvis arbejdsgiver og politikere lader være med at tænke ensporet. I stedet skal der tænkes i helheder. Sørg nu for, at arbejdsmiljøet og et højt fagligt niveau giver gode rammer, som medarbejderne har lyst til at blive i, og hvor de oplever, at de gør en forskel.

Politiet skal være en attraktiv, rummelig og spændende arbejdsplads, hvor der er fokus på kompetenceudvikling og karrieremuligheder, og hvor lønnen afspejler, at vi har dygtige og engagerede kolleger, der hver dag løfter samfundsmæssige vigtige opgaver.

Det er en stor del af løsningen på politiets nuværende udfordringer.