Ønskerunder
Ny model for ønskerunder skal skabe mere klarhed og fleksibilitet
Politiforbundet har gennem flere år presset på for at få et bedre og mere gennemsigtigt system for de kolleger, der ønsker at skifte politikreds. Det er nu på trapperne. – Det vil ikke imødekomme alles ønsker om et kredsskifte. Men det er et skridt på vejen til mere klarhed om, hvor tæt man er på sin ønskekreds, og der vil blive oftere muligheder for at skifte kreds, lyder det fra Per Svanegaard, der er Politiforbundets politisk ansvarlige på området.
Af: Stine Svarre Gaardhøj
• Den enkelte (uchargerede) polititjenestemand kan søge om at skifte kreds og vil blive placeret på en venteliste i egen kreds. Der oprettes dermed en liste i hver politikreds.
• Der er fuld gennemsigtighed over, hvilket nummer man er på listen.
• Rigspolitiet vil fire gange om året se på mulighederne for rokering. Ud over at se på ønsker for at skifte kreds, tages der hensyn til kredsenes økonomi, til faglighederne der rokeres, lokale rekrutteringsvanskeligheder, optaget på Politiskolen og til politiets samlede opgaveløsning.
• Første gang listerne oprettes, ser man på, hvor mange gange en ansøger tidligere har søgt om at skifte kreds. Dernæst er det denne anciennitet, der tæller.
Mange politifolk har gennem årene løbet panden mod en mur i forsøget på at skifte politikreds. Nogle har endda følelsen af at være stavnsbundet til en bestemt kreds, som de ikke selv har valgt i første omgang. Politiforbundet har derfor presset på for et mere smidigt og transparent system i forbindelse med de såkaldte ønskerunder.
- Vi har gennem længere tid forsøgt at få Rigspolitiet til at ændre på ønskerunde-systemet, så man kan få et mere gennemsigtigt og mere smidigt system, hvor kollegerne ikke føler sig fastlåst, siger Per Svanegaard, som er politisk ansvarlig for det personalepolitiske område i Politiforbundet.
Politiforbundet har været en del af forhandlingerne med Rigspolitiet om et nyt ønskerundesystem, som nu er på trapperne. Det er delvist er blevet afprøvet i slutningen af 2023 og kommer helt op at køre fra marts 2024.
Det nye er blandt andet, at det bliver Rigspolitiet, der kommer til at fordele de polititjenestemænd, som har ansøgt om at skifte kreds og ikke de lokale HR-afdelinger, som det er i dag. Ansøgerne bliver placeret på en venteliste for hver kreds, fordelt efter anciennitet, i forhold til hvor længe de har søgt en anden kreds.
- Der kommer mere gennemsigtighed, da den enkelte vil kunne se sin egen placering på en slags venteliste i egen kreds. På den måde vil det være helt klart og tydeligt, hvor højt man rangerer, og man kan så forholde sig til det, forklarer Per Svanegaard.
I Politiforbundet vil vi følge den nye model tæt, så vi kan forholde os til, om den lever op til forventningerne.
Alle kan ikke få deres ønske opfyldt
• Du skal indgive dit ønske til Rigspolitiet i stedet for til din lokale HR-afdeling.
• Du kan ønske at skifte til en eller flere politikredse.
• Du skal kun ansøge én gang. Du vil blive placeret på en samlet liste i din politikreds, som er fordelt efter søge-anciennitet.
• Du kan se din placering på listen i egen kreds, men ikke i de øvrige kredse.
• Det er ansøgningstidspunktet, der afgør din placering på listen.
• Får du tilbud om at skifte til din ønskede politikreds, og du accepterer, så slettes du af listen efterfølgende.
• Hvis du får tilbud om en stilling i en af dine ønskede kredse, og du afslår, mister du din plads på listen og skal starte forfra, hvis du søger igen.
Der er stadig flere politifolk, der ønsker at søge fra Østdanmark til Vestdanmark end omvendt, så selvom den nye model vil blive mere smidig og gennemsigtig, kan den ikke opfylde alles ønsker.
- Det vil stadig ikke være muligt at opfylde alles ønsker om at skifte kreds. Jeg kan dog se fordele ved, at fordelingen fremover bliver foretaget centralt, da Rigspolitiet har et større overblik over den samlede elev- og opgavefordeling i alle kredsene. Dermed bliver beslutningerne om, hvorvidt man kan opfylde ønskerne, mere velfunderede, samtidig med at man går fra at have to årlige ønskerunder til fremover at behandle ønskerne fire gange om året. Det vil helt klart give flere skift og mere rotation, siger Per Svanegaard.
Håbet er, at der kommer mere fleksibilitet på den måde, og at det giver flere tilfredse medarbejdere.
- Det er trist, hvis gode og dygtige kolleger bliver nødt til at sige op og søge helt ud af politiet, fordi de føler sig bundet til en bestemt landsdel – måske langt væk fra familien – og uden udsigt til at blive flyttet. Det skal da for alt i verden undgås. I Politiforbundet vil vi følge den nye model tæt, så vi kan forholde os til, om den lever op til forventningerne, afslutter Per Svanegaard.
