Klage- og straffesager

Det er næsten umuligt at gå igennem en politikarriere uden at løbe ind i en klage. Politiforbundet råder altid til, at du går til din lokale tillidsrepræsentant for råd og vejledning, såfremt du får en klage.

Der er forskellige typer af klager. Det kan enten være en dispositionsklage, en adfærdsklage eller en anmeldelse af et strafbart forhold. Der er stor forskel på de forskellige klagetyper, behandlingen af dem og hvilken disciplinær eller strafferetslig følge, de kan få.

Som udgangspunkt skal du altid kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du får en klage eller en anmeldelse.

Hvis en borger klager over politiet, kategoriseres disse som enten en dispositionsklage eller en adfærdsklage.

Her kan du få svar på nogle af de mere grundlæggende spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål om klage- og straffesager

Hvad er en dispositionsklage?

- En dispositionsklage er en klage over politiets tjenstlige dispositioner.

Dispositioner inden for strafferetsplejen er beslutninger truffet som led i en strafferetlig efterforskning om benyttelse af bestemte efterforskningsskridt, herunder f.eks. at anholde, ransage, beslaglægge og lignende. På tilsvarende måde kan man klage over, at bestemte efterforskningsskridt ikke er foretaget - f.eks. at en person ikke er afhørt eller ikke er afhørt grundigt nok. Klager over politidirektørens afgørelse af tiltalespørgsmål - f.eks. hvis politiet opgiver påtale, afviser en anmeldelse eller indstiller efterforskningen vil ligeledes være klager over dispositioner inden for strafferetsplejen.

Dispositioner uden for strafferetsplejen er rent politimæssige, operationelle dispositioner som led i ordenshåndhævelsen - f.eks. afspærring af et område som følge af cykelløb eller som følge af et færdselsuheld, bortvisning af en person fra en lokalitet, anbringelse i detentionen eller lignende.

Hvem behandler og afgør en dispositionsklage?

Dispositionsklager behandles og afgøres i 1. instans af politidirektøren medmindre det er en klage over politidirektørens afgørelse af tiltalespørgsmålet (afvise anmeldelse, indstille efterforskning eller opgive påtale). Disse klager afgøres af statsadvokaten og behandles af chefanklageren eller det advokatur, der har truffet afgørelsen.

Hvad er min retsstilling i dispositionsklagesager?

- Hvis du får en dispositionsklage, har du pligt til at medvirke til undersøgelsen af dispositionsklagen, med mindre din forklaring må antages at udsætte dig for straffeansvar eller disciplinæransvar. Du skal selv foretage denne vurdering.
Du har ret til en bisidder.

Hvad er en adfærdsklage?

- En adfærdsklage er en klage over din personlige adfærd under udøvelse af tjeneste. Det vil typisk være tale om klager over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse, myndighedsmisbrug eller klager over sprogbrug eller anden ukorrekt optræden i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.

Hvem behandler og afgør en adfærdsklage?

- Adfærdsklager behandles (efterforskes) og afgøres af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). DUP kan afgøre en adfærdsklage med følgende udtalelser: Ingen kritik – beklageligt – uhensigtsmæssigt – kritisabelt – meget kritisabelt – særdeles/stærkt/yderst kritisabelt.

Hvis en adfærdsklagesag afgøres med, at DUP kritiserer eller beklager adfærden, vil Rigspolitiet anmode politidirektøren i din kreds om en indstilling om, hvilke tjenstlige konsekvenser afgørelsen skal have.

Hvis DUP har udtalt egentlig kritik eller beklaget forholdet over for klageren, bør der ifølge Rigsadvokaten følges op på tjenestestedet som led i en ledelsesmæssig disposition. Hvis der alene udtrykkes beklagelse, eller der foreligger en uhensigtsmæssig adfærd, vil Rigspolitiet – hvis praksis er i overensstemmelse hermed – tilkendegive, at sagen kan afsluttes med en tjenstlig samtale på tjenestestedet.

Ifølge Rigspolitiets skal enhver kritik eller beklagelse af en polititjenestemands adfærd over for borgerne have tjenstlige konsekvenser. Det er også Rigspolitiets generelle opfattelse, at sager, hvori der udtales kritik, som udgangspunkt bør føre til egentlige disciplinærsager.

Hvad er en notitssagsbehandling?

- Notitssagsbehandling af en adfærdsklage betyder, at adfærdsklagen kan afsluttes ved, at der holdes en samtale mellem en overordnet polititjenestemand og klageren, hvis klageren er indforstået med fremgangsmåden.

Hvis der som led i notitssagsbehandlingen indhentes en udtalelse fra dig, kan der ikke efterfølgende pålægges dig disciplinæransvar for det eller de forhold, som indgår i notitssagsbehandlingen.

En afgørelse truffet af DUP kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Hvad er din retsstilling i adfærdsklagesager?

- Du har ret til en bisidder, men kontakt altid din tillidsmand.
- Du kan få offentlig beskikkelse af en advokat uden udgifter, når forholdene taler herfor.
- Du har krav på en kopi af klagen eller en skriftlig fremstilling af sagens omstændigheder, inden du skal afhøres af DUP.
- Du har ret til på et skriftligt grundlag at udtale dig om sagsfremstillingen inden en eventuel afhøring af DUP.
- Du har ikke pligt til at udtale dig.
- Du har ret til at forlange sagen behandlet som straffesag, hvis du er mistænkt for strafbart forhold.
 

Hvad er anmeldelse om et strafbart forhold i tjenesten?

- En anmeldelse om strafbart forhold er f.eks., hvis en borger klager over, at politiet har udsat vedkommende for vold eller i øvrigt overtrådt lovgivningen. Det kan f.eks. også være myndighedsmisbrug eller tjenesteforsømmelse. Anmeldelser eller klager, der indebærer mistanke om et strafbart forhold forøvet af en polititjenestemand behandles (efterforskes) af DUP.

Når Politiklagemyndigheden har færdigefterforsket sagen, udarbejdes en redegørelse om efterforskningen, som sendes til statsadvokaten, der derefter tager stilling til, om efterforskningen skal indstilles, eller om der skal ske påtaleopgivelse, tiltalefrafald, eller tiltalerejsning.

Hvad er din retsstilling i sager vedrørende strafbare forhold?

- Ved undersøgelse af strafbare forhold kan der ske offentlig beskikkelse af en advokat, når det følger reglerne i retsplejelovens kapitel 66, eller når forholdene taler derfor. Det er retten, der afgør advokatbeskikkelse.

Det er vigtigt, at du allerede ved afhøringen som sigtet eller med en sigtedes rettigheder tilkendegiver ønske om at få beskikket en advokat og/eller ønsker juridisk bistand via din politiforening eller Politiforbundet.
 

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver anmeldt for et strafbart forhold i tjenesten?

- Kontakt ALTID din tillidsmand, hvis du bliver anmeldt for et strafbart forhold i tjenesten. Det er vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din tillidsmand, hvis du får en klage. Din tillidsmand kan give dig råd og vejledning i forbindelse med klagen.

Hvornår kan jeg få juridisk bistand af Politiforbundet?

- Politiforbundet yder juridisk bistand til medlemmer, der i medfør af en tjenstlig begrundet handling, direkte i medfør af tjeneste, eller indirekte i medfør af stillingen pådrager sig forhold, der efterfølgende medfører anmeldelse eller klage.

Det betyder, at din tillidsrepræsentant indsender en anmodning om juridisk bistand til Politiforbundet. Hvis anmodningen godkendes, tilknyttes den advokat, du har valgt. Advokaten vil oftest anmode DUP om at blive offentlig beskikket. Uanset udfaldet af sagen, kommer du som medlem af Politiforbundet ikke til at betale advokatsalæret. Det gør enten det offentlige eller Politiforbundet.

Politiforbundet vil normalt ikke yde juridisk bistand ved:

- Sager vedrørende vold og uorden.
- Sager vedrørende berigelse for egen vindings skyld.
- Spiritus- og promille kørsel samt kørsel med lignende bevidsthedsrøvende præparater.
- Sager med registermisbrug, det vil sige anvendelse, der ikke tjenstligt kan begrundes.
- Færdselssager der ikke er forbundet med uheld.

Hvilke konsekvenser og efterspil kan en klage eller straffesag få?

Kundgørelse I, nr. 10, om disciplinærsagers behandling giver Rigspolitiet afgørelseskompetencen i alle disciplinærsager angående politibetjente under uddannelse, fastansatte og tjenestemandsansat personale.

Omdrejningspunktet i kundgørelse I, nr. 10, er decorumkravet i Tjenestemandslovens § 10, der har følgende ordlyd:

”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og
såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

Ifølge Tjenestemandslovens § 24 kan Rigspolitiet anvende følgende disciplinære sanktioner:

- Advarsel.
- Irettesættelse.
- Bøde (der dog ikke må overstige ½ månedsløn).
- Overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesforholdet.
- Degradation.
- Afsked.

I følgende sager kan Rigspolitiet indstille til disciplinær sanktion:

- Udeblivelse fra retten afholdes som udgangspunkt tjenestelig samtale.
- Disciplinærsager som følge af alkoholproblemer, hvis der ikke indgås aftale om behandling.
- Adfærdsklagesager, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed har beklaget eller funder forholdet uhensigtsmæssigt, kan sagen sluttes med en tjenstlig samtale.

I følgende sager vil Rigspolitiet altid indstille til disciplinær sanktion:

- Registermisbrug.
-  Adfærdsklagesager, hvor DUP har udtalt kritik.
- Udeblivelse fra tjeneste uden gyldig grund.
- Spirituskørsel.
- Hastighedsovertrædelser i tjenesten, der medfører betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet.
- Betinget frakendelse efter ”3 klip” hvis én eller flere af sagerne er begået i tjenesten.

Tjenstligt forhør skal afholdes i følgende tilfælde:

Når det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens opklaring. Når sagen forventes af føre til:

- Bøde på mere end 1/25 af månedslønnen.
- Overførelse til andet arbejde, andet tjenestested eller til anden stilling.
- Degradation.
- Afsked.

Hvis forholdet er fastslået ved dom, skal der ikke afholdes tjenstligt forhør. Det er heller ikke nødvendigt, hvis der forelægger uforbeholden tilståelse i a og b (som anført ovenover).

Inden Rigspolitiet træffer en afgørelse, får tjenestemanden lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse (høring jfr. Forvaltningslovens § 19). Det samme gør Politiforbundet. Typisk er der en frist på 14 dage.

Rigspolitiet afgørelse kan påklages til Justitsministeriet. Der er ikke opsættende virkning, og Justitsministeriets afgørelse kan ikke påklages – dog kan afgørelsen på sædvanlig vis indbringes for domstolene efter Grundlovens § 63 eller til Folketingets ombudsmand.