Fleksjob: Farvel til politikarieren efter et groft overfald

Af Stine Svarre Gaardhøj

Det var en anholdelsesaktionen uden for en bar, hvor jeg blev overfaldet bagfra og slog hovedet ind i en blomsterkumme. Jeg husker, hvordan jeg kom på benene, og selvom jeg var groggy, lykkedes det mig, med hjælp fra bartenderen, at få anholdt gerningsmanden. Jeg blev efterfølgende sendt på skadestuen med en bule i hovedet og en hjernerystelse, husker 43-årige Søren Schaarup om ulykken, der fik fatale konsekvenser for hans helbred og arbejdsevne.

Sygemeldt med hjernerystelse

Søren Schaarup blev straks sygemeldt med hjernerystelse og piskesmæld, og senere som følge af hændelsen fik Søren også konstateret PTSD. I dag, mere end fire år efter ulykken, lider Søren af kronisk hjernerystelse, hvilket betyder, at han konstant har hovedpine samt andre kognitive udfordringer og ikke kan varetage sit gamle job som indsatslederassistent i Nordsjællands Politi.

Det var en svær tid for Søren at være fuldtidssygemeldt – både fysisk og også psykisk. Og med to små børn og to teenagebørn boende hjemme, var det også vanskeligt for ham at finde ro og samtidig være familiefar. Sørens kone havde desuden mistanke om, at det ikke kun var hjernerystelse, som tyngede ham og hans tilstand. Da Søren senere i sygdomsforløbet fik konstateret PTSD, gik det op for ham, at han aldrig kom tilbage til sit gamle job.

- Det var en hård omgang og en svær og usikker tid med min sygemelding, for jeg vidste ikke, hvor længe jeg ville være syg. Jeg gik til psykolog, først privat og senere gennem Rigspolitiets Psykologtjeneste, som konstaterede, at jeg også lider af PTSD. Det var dér, det for alvorlig gik op for mig, at det ville få betydning for min fremtid og min karriere i politiet. I min verden er det ikke foreneligt at have PTSD og arbejde som betjent, lyder det fra Søren Schaarup.

Samtidig var diagnosen også en lettelse for Søren, da det var med til at give afklaring om fremtiden.

- På mange måder gav diagnosen mening for mig, og det var i bund og grund rart med afklaringen, og mange af mine reaktionsmønstre gav pludselig mening, selvom det også var en barsk melding af få. Uvisheden og den uafklarede situation havde stresset mig enormt meget, fortæller Søren Schaarup.

PTSD udløste afskedigelse

Efter Søren fik konstateret PTSD, blev der indledt en afskedigelsessag. Søren var dog ked af, hvis det var et definitivt farvel til politiet.

- Jeg vidste godt, at jeg ikke kom tilbage til mit gamle indsatslederassistent-job, men jeg havde et stort ønske om, at man stadig kunne bruge min erfaring og mine kompetencer i politiet, og jeg havde også brug for at vise omverdenen, og især mine børn, at der stadig var brug for mig, fortæller han.

Nordsjællands Politiforening havde været inde over Sørens sag fra starten, og de sørgede for, at der blev koblet en socialrådgiver og en advokat på gennem Politiforbundet. I et samarbejde mellem Helsingør Kommune, socialrådgiveren, politiforeningen og HR-afdelingen blev der taget nogle indledende samtaler om mulighederne for fleksjob til Søren.

- I starten ville jeg klare det hele selv, men det var meget stressende, og der er en jungle af regler og paragraffer, som jeg ikke kunne overskue. Derfor sætter jeg stor pris på al den hjælp, jeg har fået fra forening, forbund, advokat og socialrådgiver, fortæller Søren.

- Jeg har også mødt forståelse og omsorg fra både kolleger og min personaleleder, som har givet mig tid til at mærke efter, om jeg kunne komme tilbage. Det har været rart, at alle har spillet med åbne kort. Men på et tidspunkt skulle der trækkes en streg i sandet, fortæller Søren om den opslidende proces. 

Der er stadig brug for mig

Han er glad for, at det kunne lade sig gøre at blive ansat i et fleksjob, som netop er blevet godkendt i marts måned. Nu er han ansat i et civilt fleksjob seks timer om ugen i logistikafdelingen og har primært med materiel at gøre.

- Det betyder alverden, at jeg kan blive i dansk politi, og at jeg ikke skal ud i en helt anden branche. Jeg ser det som en win-win situation for alle parter, hvor jeg stadig kan bruges og er værdsat for min viden og kompetencer, siger Søren.

Hvad der kommer til at ske på jobfronten i fremtiden, er ikke noget Søren tænker så meget på.

- Jeg tager en dag ad gangen, og lige nu passer det mig med de seks timer om ugen. Jeg har gode og dårlige dage, og lægerne siger, at jeg skal forvente at leve med følger af den kroniske hjernerystelse og PTSD resten af mit liv. Jeg har stadig lyst til at være ansat i politiet, for jeg tænker stadig som en politimand. Det er en identitet. Så dette her er den næstbedste løsning for mig i en svær situation, afslutter Søren.

Læs også: