Forskningsprojektet ”Er du okay?” er på tredje år i gang med at kortlægge og undersøge, hvordan hændelser og arbejdsmiljø påvirker politifolk over tid, og om opgavemængden, specifikke opgaver eller oplevelser på sigt kan betyde, at politifolk udvikler PTSD. Den næste store spørgeskemaundersøgelse udsendes i slutningen af marts, og forskerne håber på en stor svarprocent fra de politifolk, der tidligere har medvirket, da det vil give forskningsresultaterne størst muligt styrke.
Ambitionerne er høje og forventningerne store, når Politiforbundets formand Heino Kegel ser ind i 2023. Det bliver et år, som kommer til at sætte retning for politiet, når der skal forhandles ny flerårsaftale og indsendes krav til de kommende overenskomstforhandlinger.
– Vi ønsker forbedringer i politiets basisuddannelse. Den skal være meritgivende, SU’en skal erstattes med løn, og begge dele vil have positiv indvirkning på de rekrutteringsudfordringer, som politiet står i, lyder det fra forbundsformanden.
Arbejdsgiveren skal i højere grad tage hånd om trivslen hos medarbejdere, der har en verserende sag i DUP og hos Statsadvokaten. Berøringsangsten skal væk, lyder opfordringen fra Politiforbundet.
Medarbejdere, der har oplevet ubehagelige situationer i forbindelse med deres arbejde, skal have den nødvendige støtte. Det har gennem de seneste år været et særligt fokus punkt i Rigspolitiet, fortæller HR-direktør Lene Vejrum.
Hun vil gerne gå i dialog med Politiforbundet om et fælles tryghedsværn, der skal værne om medarbejdernes - og deres pårørendes - ve og vel under eksempelvis en verserende DUP-sag.
Politifolk kan være under mistanke i årevis, inden der falder endelig afgørelse i deres DUP-sager. Alene mistænkeliggørelsen og usikkerheden om deres fremtid i politiet kan undervejs have store mentale konsekvenser for den enkelte, selvom sagerne statistisk set sjældent munder ud i kritik eller tiltale. Politiforbundet efterlyser derfor tidsfrister for sagsbehandlingen. Retspolitiske ordførere er enige om, at politifolk bør have hurtigere afklaring, men mener ikke nødvendigvis at tidsfrister er svaret.
Politiforbundet bakker op om at bevare store bededag sammen med den øvrige fagbevægelse.
- Det er uacceptabel indgriben i den danske aftalemodel og tyveri af kollegernes kostbare fritid, lyder kritikken fra forbundsformand Heino Kegel, som også deltog i den fælles demonstration foran Christiansborg den 5. februar. Op mod 50.000 mennesker deltog.
Gennem de seneste år er det blevet sværere at rekruttere til politiet, og Politiskolen har svært ved at fylde klasserne op. Der er ikke nok kvalificerede ansøgere, og det skaber bekymring i Politiforbundet, som frygter, det vil presse arbejdsmiljøet og gå ud over borgerne i form af længere sagsbehandlingstider og mindre synlighed i gadebilledet.
Politiarbejde er blevet en forhindringsbane af målkrav, prioriteringer uden fornuft og manglende investeringer i faglighed. Det skal der tages et konstruktivt opgør med, så trivslen – også den faglige – vokser i politiet. Studiekredsarbejdet i 2023 skal levere inspiration og data til at løfte politiarbejdet ud af målkrav, sminket virkelighed og systemer, som modarbejder faglig fornuft.
Der er akutte udfordringer flere steder i den offentlige sektor. Det handler også om, at kernefagligheden og de faggrupper, som laver det egentlige arbejde, gennem en årrække har fået kørt arbejdsmiljø og respekt for deres faglighed i sænk. De dele SKAL løses, fastslår Politiforbundets formand, Heino Kegel.
Ingen skal risikere at blive syge af at udføre deres arbejde. Derfor skal alle politifolk, som er involveret i en skudepisode og rammer en gerningsperson, have den hjælp, som passer til den enkelte i situationen. Sådan lyder det fra Lars Wolsgaard, der er Politiforbundets hovedarkitekt på det nye landsdækkende koncept for efterværn efter skudepisoder.
