Politiforbundet efterlyser døgnåben psykologtjeneste og tæt opfølgning af kolleger, der har skudt en gerningsmand
Politijobbet kan være psykisk belastende og direkte traumatiserende, hvis voldsomme hændelser ikke bearbejdes hurtigt og med professionel hjælp. Derfor ønsker Politiforbundet, at politiets egne psykologer står til rådighed døgnet rundt. I dag skal et eksternt krisepsykologkorps kontaktes, når en hændelse sker uden for normal arbejdstid. Det er ikke godt nok, mener Politiforbundet, der desuden efterlyser et større fokus på kolleger, der har skudt en gerningsmand, da det ofte er en hård psykisk belastning.
Af Karina Bjørnholdt
Det skal være muligt for tillidsfolk og ledelserne i landets politikredse at tilkalde politiets egne psykologer fra Rigspolitiets Psykologtjeneste, uanset hvornår på døgnet behovet opstår. Der bør helt konkret etableres en døgnåben psykologvagt i både Øst- og Vestdanmark.
Sådan lyder det fra Politiforbundet, der i marts fremlagde forslaget over for Rigspolitiet på et møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg.
- Det fungerer ikke godt nok i dag, hvor vi i første omgang skal kontakte Nordisk Krisekorps, hvis en hændelse er sket uden for Psykologtjenestens normale arbejdstid, fastslår Michael Bergmann Møller.
Han er medlem af forhandlingsudvalget og politisk ansvarlig for arbejdsmiljøområdet samt initiativtager til Politiforbundets forslag om en døgnåben psykologvagt.
Kendskab til politiets hverdag
Bergmann Møller uddyber:
- Hvis en kollega eksempelvis har skudt en gerningsmand, er det vigtigt, at vedkommende bliver mødt af politiets egne psykologer. Dels har de et indgående kendskab til politiets hverdag, herunder hvordan DUP og ledelsen agerer i sådanne sager. Dels ved de, hvilke psykologiske reaktioner man kan forvente – både personligt og fra de nærmeste pårørende. Kommer kollegaen skævt fra start, fordi han eller hun møder en psykolog, der hverken kender politiets terminologi eller arbejdsgange, risikerer man, at kollegaen ikke får den optimale psykologbistand. Det er rigtig skidt, for det handler om at forebygge eventuelle traumer, siger han.
Skudsager belaster ekstremt
Udover en døgnåben Psykologtjeneste ønsker Politiforbundet, at Rigspolitiet sætter særligt fokus på det mentale helbred hos politifolk, der har afgivet skud og enten dræbt eller såret en gerningsmand.
Erfaringen er nemlig, at det er ekstremt psykisk belastende – i værste tilfælde i en invaliderende grad.
Det tærer mentalt at have såret en gerningsmand – eller i værste fald at have taget gerningsmandens liv. Måske har polititjenestemanden selv været i livsfare, han/hun skal igennem en afhøring hos DUP og muligvis også en langstrakt sagsbehandling, de nærmeste bliver bekymrede, og der kan være en stor bevågenhed fra såvel medier som politikere. Måske er skudepisoden endda optaget af en borger og lagt på de sociale medier.
- Kollegerne kommer meget nemt til at føle, at de står alene i situationen, fordi de ikke må tale med deres makker eller andre politividner om hændelsen, når DUP går ind i sagen. Det virker også frustrerende, at ledelsen ikke kan gå ud og forsvare kolleger i medierne, for det sker som regel ikke, når sagen er under behandling i DUP. Det kan være nogle af årsagerne til, at det er enormt stressende og uoverskueligt at have afgivet skud, uanset hvor berettiget handlingen var, fortæller Michael Bergmann Møller.
Han oplyser, at der er flere eksempler på, at politifolk har udviklet PTSD efter skudsager og ikke har været i stand til at genoptage arbejdet hverken helt eller delvist. Der er også enkelte tilfælde af selvmord.
Overblik over politifolk, der har skudt en gerningsmand
Politiforbundet har derfor foreslået Rigspolitiet, at man får identificeret de politifolk, der i nyere tid har skudt en gerningsmand.
- Vi ønsker at få undersøgt, hvor disse kolleger er i dag. Er de stadig ansat, har de sagt op, er de blevet sygepensioneret? Vi ønsker at bliver klogere, så vi kan blive bedre til at sætte ind med de rette støttetiltag med henblik på at forebygge PTSD, fastslår Michael Bergmann Møller.
Helt praksisnært efterlyser han blandt andet et landsdækkende action card, der beskriver rammerne for, hvad der kommer til at ske, når man har afgivet skud med sin tjenestepistol.
- Der bør være en køreplan, der er ensartet for hele landet, og som kollegerne har kendskab til, inden de står i situationen. Mange af de procedurer, der iværksættes i forbindelse med en skudepisode, ville måske ikke føles så uoverskuelige og skræmmende, hvis de var kendt af kollegerne på forhånd, mener han.
Forebyggelse af PTSD
En bedre forebyggelse af PTSD i dansk politi er i det hele taget et vigtigt pejlemærke for Politiforbundet.
- PTSD er invaliderende for alle, uanset om lidelsen opstår som følge af skudsager, voldsomme hændelser i beredskabet, afhøring af forurettede børn i alvorlige straffesager eller som en ophobning af grimme gerningsstedsundersøgelser, som man kan blive udsat for som efterforsker. Men det kan ikke passe, at man i 2021 skal risikere at blive syg af at passe sit politijob, siger Michael Bergmann Møller.
