Nyhed

DUP-sager

- Man skal ikke være bange for at tale med DUP

I 2020 rejste Den Uafhængige Politiklagemyndighed kritik af 2,4 procent af 379 afgjorte adfærdsklagesager modsat 3,4 procent året før. Det svarer til ni sager, og det er historisk lavt, fortæller forbundssekretær Jan Hempel, der er ansvarlig for klagesager i Politiforbundet.

Patruljevogn_radio

Af Stine Svarre Gaardhøj

Jen Hempel roser samarbejdet med DUP, som er blevet markant bedre gennem tiden, og han anbefaler altid kolleger at samarbejde. – Ifølge tallene er det ikke så ”farligt” at få en klage, så jeg anbefaler altid, at man taler med Politiklagemyndigheden stille og roligt, lyder det fra forbundssekretæren.

Hvordan har udviklingen været i det seneste år i DUP’s årsrapport? 

- Vi kan se, at antallet af klager stiger hvert år, og meget tyder på, at det vil fortsætte. Det samlede antal af klager over politiet er steget, siden DUP blev etableret i 2012. Man kan ikke udlede nogle klare tendenser eller rød tråd i typen af klager, der fordeler sig bredt. Det har DUP desværre ingen statistik på, selvom det kunne være brugbart, hvis man kunne udlede tendenser og bruge det præventivt, eksempelvis ved at sætte ind med uddannelse.

Hvilken type klager er der flest af?

- I 2020 var der flest klagesager omkring færdselslovsovertrædelser – det var 41 procent af de i alt 2.268 registrerede politiklagesager. Dernæst er 35 procent af klagerne over politipersonalets adfærd, 23 procent er anmeldelser om et strafbart forhold og en procent er undersøgelser efter retsplejeloven § 1020a, stk. 2, hvilket vil sige efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.
 

Der er rejst kritik i 2,4 procent af adfærdsklagerne, hvorfor tror du, det er faldet siden sidste år?

- Man kan desværre ikke udlede tendenser, og DUP har heller ikke selv et svar på, hvorfor det er faldet, men det er da en positiv udvikling.
 

Er der nogle bestemte personalegrupper, der får flest klager?

- Der er ikke noget, der peger i en bestemt retning, men det er klart, at frontpersonalet, dem med mest borgerkontakt, naturligt også er dem, der får flest klager.


Hvad er din bedste anbefaling, hvis man får en klage?

- For det første er det ikke ”farligt” at få en klage. Det er selvfølgelig ubehageligt for den enkelte, men det er generelt ikke noget, kollegerne skal frygte i deres daglige arbejde. Det er vigtigt, at man altid taler med sin nærmeste tillidsrepræsentant eller sin politiforening, hvis man får en klage. Jeg anbefaler også altid, at man har en bisidder med til afhøringerne i DUP. Nogle foreninger har en tillidsrepræsentant med som bisidder, og andre foreninger har advokater med til afhøringerne. Begge dele er fint. Det vigtigste er, at kollegaen følger sig tryg.


Hvordan er samarbejdet med DUP?

- Samarbejdet med DUP er rigtig godt – det er også det, jeg hører fra politiforeningerne. DUP’s efterforskere er blevet gode til at orientere løbende, og det er noget, kollegerne sætter stor pris på. Tidligere har der måske været en del modstand over for DUP, men de gør jo ”bare” deres arbejde, og det er kollegerne også gode til at respektere. Desværre oplever vi til tider lange sagsbehandlingstider, som kan være en belastning, men der er ingen rød tråd i problemet, og flaskehalsene er spredt ud over mange instanser.

Færøerne overgik til DUP-ordning fra 1. januar 2021, og det forventes at Grønland gør det samme i 2022.

Emne