Disciplinærsager – sådan er du stillet

 

 

Hvordan arbejder Politiforbundet med disciplinærsager?
- Hvis en kollega løber ind i en adfærdsklagesag efter Retsplejelovens kapitel 93b eller en anmeldelse om et strafbart forhold efter Retsplejelovens kapitel 93c, yder Politiforbundet juridisk bistand, såfremt det vurderes, at klagen/anmeldelsen er begrundet i en tjenstlig handling, direkte eller indirekte i medfør af stillingen.

Hvordan foregår det helt konkret?
- Som oftest modtager Politiforbundet en anmodning om juridisk bistand fra en tillidsrepræsentant i en af politiforeningerne. Hvis anmodningen godkendes, tilknyttes den advokat, kollegaen har valgt, og advokaten vil oftest anmode Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at blive offentlig beskikket. Uanset udfaldet af sagen kommer kollegaen, som medlem af Politiforbundet, ikke til at betale sagens omkostninger. Det gør enten det offentlige eller Politiforbundet.

Hvor kommer politifolk som oftest i berøring med det disciplinære sanktionssystem?
- Det er typisk sager, hvor der skal udøves politimyndighed, det vil sige anvendelse af magt og ved konfrontationer med borgerne, men det er meget bredt.

Hvad sker der, hvis DUP for eksempel udtaler kritik i en adfærdsklagesag?
- Det udløser oftest en disciplinær sanktion, der kan være en tjenstlig samtale, en advarsel, en irettesættelse, en bøde, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradering eller afsked.

Langt de fleste sager afgøres med en advarsel, en irettesættelse eller en mindre bøde. Det er heldigvis sjældent, at disciplinærsager fører til afsked. Det er oftest straffelovssager som for eksempel tyveri eller spiritus- og promillekørsel.

Hvad sker der, hvis der er tale om en anmeldelse af et strafbart forhold?
- Når sagen er færdigefterforsket i DUP, sender DUP en indstilling til Statsadvokaten, der afgør, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej. Såfremt der rejses tiltale, fortsætter den juridiske bistand fra Politiforbundet efter de gældende regler. Når sagen er slut, uanset udfaldet, vurderer Rigspolitiet, hvorvidt der skal indledes en disciplinærsag efterfølgende. Selvom Statsadvokaten ikke rejser tiltale, eller tiltalte bliver frifundet, kan Rigspolitiet alligevel vælge at indlede en disciplinærsag.

Hvorfor forholder det sig sådan?
- Det skyldes det såkaldte decorumkrav i Tjenestemandlovens § 10, som siger, at tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Det er Rigspolitiet, som har afgørelseskompetencen i alle disciplinærsager angående polititjenestemænd på prøve, polititjenestemænd og politiets tjenestemandsansatte administrative personale. Når Rigspolitiet har afgjort en adfærdsklagesag eller straffesag med en disciplinær sanktion, sendes afgørelsen i høring hos kollegaen og Politiforbundet.

Kan man påklage afgørelsen?
- Ja. I samråd med kollegaen og vedkommendes tillidsrepræsentant beslutter vi, hvorvidt der er bemærkninger til afgørelsen. Nogle gange accepterer kollegaen afgørelsen, og andre gange er kollegaen og/eller Politiforbundet uenige i afgørelsen, som i visse tilfælde også kan være principiel. Der er en 14-dages høringsfrist. Hvis Rigspolitiet for eksempel fastholder sin afgørelse, kan denne påklages til Justitsministeriet. Der er dog ikke opsættende virkning.

Kan der være afledte konsekvenser af en disciplinær sanktion?
- Ja. Ifølge § 19 i ”Revideret aftale om klassificering af stillinger for polititjenestemænd” skal ansættelsesmyndigheden forud for en lønoprykning foretage en konkret individuel vurdering af polititjenestemanden. Hvis det vurderes, at polititjenestemanden ikke opfylder de fastsatte krav, skal der iværksættes en udviklingsplan med henblik på at kvalificere polititjenestemanden til opfyldelse af kravene. Udviklingsplanen iværksættes en for et år, hvorefter der sker fornyet vurdering. Det betyder i praksis, at en disciplinær sanktion på baggrund af en adfærdsklagesag eller straffesag kan betyde, at en lønoprykning udskydes i minimum et år.

Er der nogle tilfælde, hvor Politiforbundet ikke yder juridisk bistand, selvom hændelsen er sket i tjenesten?

- Politiforbundet vil normalt ikke yde juridisk bistand i sager vedrørende vold og uorden eller i sager om registermisbrug eller berigelse for egen vindings skyld. Vi yder heller ikke bistand, hvis man har kørt spiritus- eller narkokørsel eller i færdsels-
sager, der ikke er forbundet med uheld.