Nærheden til borgerne skal retur

Begge dele er altafgørende, hvis politiet fortsat skal nyde befolkningens tillid og være en attraktiv arbejdsplads. Det er budskabet fra formandskabet. Vi tog med, da de besøgte kollegerne i det nordjyske.

En tår sort lufthavnskaffe indleder morgenen for Politiforbundets formand og næstformand en onsdag i januar. Klokken 6.40 går de om bord på SAS-flyet fra København til Aalborg. De skal på medlemsbesøg på politistationerne i Hjørring og Frederikshavn. Det første af slagsen i 2019. Ambitionen er at komme ud til medlemmerne to gange hver måned i det nye år. En tradition formandskabet viderefører fra 2018 – blandt andet som følge af Politiforbundets medlemsundersøgelse, der viste et behov for en endnu tættere dialog mellem medlemmerne og deres foreninger og forbund.

- Vi prioriterer højt at komme ud og høre, hvad der optager kollegerne ude i landet – gerne helt ud på afdelingsniveau. Vi får vigtige input med os hjem fra de gode debatter, som vi altid oplever, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

I Aalborg bliver han og næstformand Claus Hartmann hentet af den nordjyske foreningsformand, Poul Buus, og Volvoen sætter kurs mod politistationen i Hjørring med omkring 65 ansatte.

For langt mellem patruljerne

Inden selve medlemsmødet går i gang i kantinen, har Claus og Claus lige tid til at komme rundt på stationen og trykke hænder og få en uformel snak.

I skrivestuen, hvor fire kolleger taster løs, falder snakken hurtigt på de faglige frustrationer om, hvor langt der efterhånden er blevet mellem patruljerne i den nordjyske politikreds. Dels er det sikkerhedsmæssigt utrygt for kollegerne, dels er de kommet alt for langt væk fra borgerne. Det går ud over borgernes tryghed og tillid til politiet, mener de.

- Vi har områder, der stort set aldrig ser en patrulje. Vi har byer med mange unge, hvor vi helt har mistet følingen med, hvad der rører sig, og holdningen blandt nordjyderne er efterhånden, at man klarer tingene selv, når man bor i et af yderområderne. Man ringer ikke efter politiet, fortæller beredskabskollegerne.

Forbundsformand Claus Oxfeldt, næstformand Claus Hartmann og formand for Nordjyllands Politiforening Poul Buus.

Nærheden skal tilbage

Det er desværre en udvikling, som Politiforbundets formandskab genkender alt for godt. Ikke bare i Nordjyllands Politi, men i hele landet. Politiet er kommet for langt væk fra borgerne.

- Politiforbundet advarede imod det allerede i forbindelse med politikredsreformen i 2007. Siden da har yderligere centraliseringer og effektiviseringer, i kølvandet på konsulentvældets indtog i dansk politi, skåret beredskaberne helt ind til benet og gjort os til et brandslukningspoliti, hvor kort responstid er blevet det store kvalitetsstempel. Men det er sket på bekostning af nærvær, synlighed, dialog og forebyggelse, og det knækker tilliden til politiet, siger Claus Oxfeldt.

At nærheden til borgerne skal tilbage, er da også et stort fokuspunkt for Politiforbundet i 2019. Befolkningens tillid er altafgørende for politiet, men det kræver, at borgerne føler, at politiet er deres politi.

Efterlyser en debat om værdier

- Vi ønsker en værdidebat om, hvad det er for et politi, vi vil have i Danmark. Debatten skal ikke tages ud fra diverse målinger, statistikker og konsulentrapporter, men ud fra holdninger og værdier. Flere politiske partier har på det seneste meldt ud, at de også ønsker et mere nærværende politi. Men hvordan defineres nærhed? At politiet engang imellem rykker ud i et yderområde med en politibus? I Politiforbundets optik er det en pseudo-nærhed. En politibus kan være et supplement. Men vi skal dagligt være til stede i de mindre bysamfund. Have operationelle stationer, så politiet bliver en del af borgernes hverdag og igen får en føling med, hvad der rører sig lokalt, siger næstformand Claus Hartmann.

Claus Oxfeldt supplerer:

- Der er jo en grund til, at private vagtværn vinder indpas, og at der er politisk opbakning til at lovliggøre brug af peberspray i private hjem. I min optik er det en klokkeklar konsekvens af, at politiet er kommet for langt væk fra de lokale og nære kerneopgaver. Den udvikling skal vendes, og det vil Politiforbundet arbejde for.

Styrketallet skal højere op

Kantinen i Hjørring er fyldt godt op af kolleger i lyseblå politiskjorter, mørkeblå politisweatre eller civilt tøj. Trækplastre er både formandskabets besøg og et overdådigt morgenmads- traktement med rullepølsemadder, lun leverpostej og kanelstænger.

Claus og Claus drikker dagens anden kop kaffe stående, mens de fortæller, forklarer og debatterer med de spørgelystne nordjyder.

Et andet af Politiforbundets store fokusområder kommer hurtigt på banen: En fortsat udvidelse af politistyrken. 2019 er nemlig også året, hvor en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed skal forhandles på plads på Christiansborg. I den nuværende flerårsaftale er der afsat midler til en udvidelse, som sikrer, at dansk politi tæller 11.100 polititjenestemænd senest den 1. januar 2020. Det antal er man næsten nået op på i skrivende stund, men det er ikke tilstrækkeligt. Udvidelsen af politistyrken skal fortsætte, fastslår Claus Oxfeldt:

- Når vi kommer op på 11.100 politifolk igen, er vi jo blot tilbage til 2011-niveau, hvor det faste normativ blev afskaffet. Noget, vi i øvrigt også advarede kraftigt imod, da vi frygtede, at styrketallet ville falde. Vi fik desværre ret. I samme periode er politiets opgaver tilmed eksploderet. Tænk bare på globaliseringen, terror, grænsekontrol og cyberkriminalitet. Politiet skal kunne levere professionelt på alle hylder, beskriver forbundsformanden.

Politiforbundet har derfor et skarpt øje på de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale. Forhandlinger, der sandsynligvis først for alvor kommer i gang efter sommerferien, fordi 2019 også er et valgår. Dog vil der i løbet af foråret være en masse indledende drøftelser forinden de endelige forhandlinger. Dem er formandskabet allerede i fuld sving med.

Forbundsformand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann taler under et medlemsmøde i Nordjylland.

Stort fokus på rekruttering

Efter en halv times køretur stik øst står Claus og Claus på politistationen i Frederikshavn. Antalsmæssigt cirka på samme størrelse som i Hjørring, og her er kantinen også fyldt op med kolleger, der gerne stiller spørgsmål til formandskabet. Flere af dem omhandler rekruttering af politielever. I en tid med små ungdomsårgange, lav arbejdsløshed og et kæmpe udvalg af ungdomsuddannelser, er det nemlig ikke den nemmeste opgave. Slet ikke, når der skal bruges historisk mange for at få udvidet politistyrken tilstrækkeligt.

- Men det er en udfordring, vi skal løse, for politiet er stadig presset og slidt. Efterslæbet fra 2015 og mange år med en faldende politistyrke kan stadig mærkes, og det skal vi have rettet op på. Vi skal have skabt en bedre balance mellem politifolkenes arbejds- og familieliv, for hvis ikke politiet er en attraktiv arbejdsplads, bliver den rekruttering, der er så nødvendig i de kommende år, en endnu større udfordring, siger Claus Hartmann.

Claus Oxfeldt slår fast, at det ikke vil komme på tale at gå på kompromis med ansøgernes egnethed.

- Kvalifikationerne skal være i orden. Det er vi heldigvis enige med Rigspolitiet om. Men derfor skal vi også kunne tilbyde gode uddannelses- og arbejdsforhold, hvis vi skal kunne hverve tilstrækkeligt med egnede kandidater i fremtiden. Det er en opgave, som vi skal løfte i fællesskab, siger Claus Oxfeldt.

Lyt nu til fagligheden

Som nævnt skal der vælges et nyt folketing i indeværende år – senest den 17. juni. Valgkampen har været skudt i gang længe. Noget man også mærker i politiet, da stort set alle partier har spillet ud med forslag til, hvordan det ene eller det andet kan indføres, ændres eller strammes inden for politiets område.

- Med al respekt, så er politiet altså bedre til at vurdere, hvor indsatserne skal lægges. Det er os, der har politifagligheden, indsigten og erfaringerne. Set fra min stol, kunne jeg godt tænke mig, at valget kommer snarest og er overstået hurtigst muligt, så vi slipper for alle de politiske udspil, der vil bruge løs af politiets tid, siger Claus Oxfeldt.

Han og næstformanden er på vej tilbage mod lufthavnen i Aalborg. Solen går malerisk rød ned i Kattegat, mens Frederikshavn lægges bag foreningsformand Poul Buus’ Volvo.

- Vi har mere end nogensinde brug for tid til faglighed. Til ro fra den politiske detailstyring af politiet. Folketinget skal lave lovgivningen og udstikke rammerne. Vi oplever dog, at politikerne i stigende grad vil have fingrene helt ned i det politifaglige maskinrum. Det fremmer hverken arbejdsglæde, professionalisme eller opgaveløsning, siger forbundsformanden og tilføjer:

- Jeg håber, at 2019 bliver året, hvor politikerne og andre beslutningstagere for alvor begynder at lytte til Politiforbundet – og dermed også til fagligheden fra over 11.000 dygtige polititjenestemænd og administrative medarbejdere. Vi har alt for mange gange haft ret med tilbagevirkende kraft. Lyt nu til os i tide, lyder opfordringen fra Claus Oxfeldt. 

Nærheden mellem politi og borgere skal tilbage. Befolkningens tillid er altafgørende for politiet, men den opnår man kun, hvis borgerne føler, at politiet er deres politi. Politiforbundet ønsker en værdidebat om, hvad det er for et politi, vi vil have i Danmark. En debat, der ikke skal tages med udgangspunkt i målinger, statistikker og konsulentrapporter, men ud fra holdninger og værdier.

Det fortalte forbundsformand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann, da de besøgte kollegerne i Hjørring og Frederikshavn først på året.

En fortsat udvidelse af politistyrken er et vigtigt fokuspunkt for Politiforbundet i forbindelse med en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, som skal forhandles politisk på plads i indeværende år. Senest pr. 1. januar 2020 kommer styrken op på 11.100 politifolk, hvilket er tilbage til 2011-niveau, hvor det faste normativ blev afskaffet. Men det er ikke tilstrækkeligt, for i samme periode er politiets opgaver eksploderet, fastslog forbundsformand Claus Oxfeldt i det nordjyske.