Domstolenes Tjenestemandsforening: Husk at styrke hele straffesagskæden
Regeringen har besluttet at bruge syv millioner kroner på at ansætte flere dommere i 2020 for at lette presset på landets domstole. Det er glædeligt, mener Pia Brostrøm, formand for Domstolenes Tjenestemandsforening. Hun opfordrer dog regeringen til at huske at styrke hele straffesagskæden. Ellers risikerer man bare at skabe nye flaskehalse, og at blandt andre kontortjenestemændene ved domstolene skal løbe endnu stærkere.
Af Karina Bjørnholdt
Landets domstole er generelt udfordret af stigende sagsbunker og sagsbehandlingstider, og corona-nedlukningen i foråret har fået bunkerne til at vokse sig endnu større.
På den baggrund har regeringen besluttet, at man nu vil bruge syv millioner kroner på at lette presset på domstolene. Det skal blandt andet ske ved, at der i år konstitueres nye dommere til byretterne og landsretterne.
Konkret er planen at konstituere fire nye byretsdommere, som vil blive indsat ved de retter, der har haft den største tilgang af verserende straffesager. Desuden skal der rekrutteres flere dommerfuldmægtige ved byretterne, ligesom brugen af tilkaldedommere skal udvides.
For at styrke landsretterne ansættes der seks nye landsdommere, som hurtigst muligt skal tiltræde i løbet af i år. Det beskriver Justitsministeriet på sin hjemmeside.
Pas på nye flaskehalse
Pia Brostrøm, der er formand for Domstolenes Tjenestemandsforening, og hvis medlemmer er organiseret under Politiforbundet, er glad for den hjælpende hånd til landets domstole.
Men på vegne af sine medlemmer – kontortjenestemændene – kan hun være bekymret for, at det kommer til at betyde, at de skal løbe endnu stærkere end i dag, fordi der bliver flere dommere, der skal understøttes administrativt, og flere sager der skal forberedes.
Pia Brostrøm repræsenterer også det sikkerhedspersonale, der er til stede i flere af landets retter, fordi de er ansat på kontorpersonalets overenskomst. Hun forudser, at også denne personalegruppe vil få ekstra travlt, fordi flere dommere vil være lig med en større sagsgennemstrømning og dermed flere personer, der skal møde op til retsmøder.
- Det er rigtigt gode tegn, at man fra regeringens side begynder at afsætte flere midler til vores område, men det bør gælde hele vejen rundt i straffesagskæden, da man ellers bare flytter rundt på ”bunkerne” og skaber nye flaskehalse, advarer Pia Brostrøm.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) er tilsyneladende ikke uenig i den betragtning. I hvert fald har han i forbindelse med de kommende dommeransættelser udtalt, at hans fokus på en generel styrkelse af domstolene fortsætter:
”Vi arbejder blandt andet på et lovforslag, som skal effektivisere straffesagskæden, og jeg vil ikke afvise, at det kan blive relevant at tilføre domstolene yderligere ressourcer.”, sagde Nick Hækkerup.
